Hvad er Thought Leadership?

» Bestil materiale
Hjem » Vidensbank » Hvad er Thought Leadership?
Thought Leadership er et relativt nyt marketingbegreb, der handler om at tage aktivt lederskab i sin branche gennem viden, indsigt og dialog. Helt grundlæggende handler det om at skabe positiv opmærksomhed, som i sidste ende giver en markedsmæssig fordel.

Thought Leadership. Den direkte oversættelse fra engelsk, ”tænkt lederskab”, er dog ikke til megen hjælp, hvis man ønsker at forstå indholdet og den dybere mening. Begrebet dukkede første gang op i managementsproget i 90’erne i USA. I 1994 brugte Joel Kurtzman, chefredaktør på magasinet Strategy + Business, begrebet som en betegnelse for brancheledere, der skaber innovation og nytænkning i deres egne brancher.

Helt grundlæggende handler Thought Leadership om at tage et aktivt lederskab i sin branche. At være den, der formår at sætte dagsorden og skabe relevans gennem viden, indsigt og dialog – til gavn for udvalgte målgrupper. Ofte kan dette også være en del af en content-marketingstrategi. En god Thought Leader ”sælger uden at ”sælge”.

» Uddan dig med Executive Management Programme INSEAD

Hvordan bliver du “Thought Leader”?

I en artikel fra INSEAD griber forfatterne, Vip Vyas, og Diego Nannicini  fat i, hvad der skal til for at blive en anerkendt Thought Leader. Ifølge dem er en ting helt sikkert: Thought Leadership opstår ikke ved en tilfældighed, det er et resultat af fokus og stor dedikation fra ledelsesmæssig side ift. at besvare banebrydende spørgsmål inden for et givent ekspertiseområde. Thought Leaders arbejder kontinuerligt med at skabe en platform for at udbrede deres tanker – det kan fx være keynote-præsentationer, konferencer og relevant pro-bono-arbejde.

Ifølge INSEAD-artiklen er de bedste Thought Leaders troværdige og relevante, de har ofte overraskende måder at løse langvarige problemer på og branchefolk opfatter deres viden og indsigt som værende værd at investere tid, kræfter og penge i.

Forstærk rollen som Thought Leader

En række helt konkrete handlinger på individuelt niveau kan være med til at forstærke rollen som Thought Leader:

  • At socialiserer med eksperter inden for og uden for organisationen – både konkurrenter og andre samarbejdspartnere.
  • At være i stand til at samle og analysere data fra egen branche.
  • At komme ”under overfladen” ved at udforske antagelser og skjulte paradigmer.
  • At generere forskning, der kan understøtte – eller modbevise – oprindelige antagelser.
  • At skabe muligheder for at udbrede synspunkter, fx via konferencer og sociale medier.

Gode eksempler på Thought Leaders

Eksempler på store og kendte Thought Leaders er blandt andet John F. Kennedy, Steve Jobs og Bill Gates. Men mindre kan naturligvis også gøre det. For ”alle” kan grundlæggende, uanset størrelsen på virksomheden eller organisationen, skabe en platform, hvor de brænder igennem som ekspertisen inden for deres branche og nicheområde – om det så er en virksomhed med fokus på it-sikkerhed, en modebutik eller et rekrutteringsbureau.

Implementering af Thought Leadership

De virksomheder, der omfavner Thought Leadership som vækststrategi, er både markedsledende og ansvarlige, og de forholder sig anderledes til kunders og klienters engagement og interesse. En succesfuld implementering af et Thought Leadership-initiativ, som en del af den overordnede strategi. Det vil for det første kræve, at organisationen deler hvad den er kendt for, ved at være gennemsigtig og åben i forhold til organisationens best practices, og dele dem med kunder og klienter.

For det andet kræver initiativet, at ledelsen giver slip på fortiden og fokuserer på nuet for at forbedre organisationen og klienternes fremtid. For det tredje kræver det, at selskabet tænker nyt og anderledes i forhold til industriens standarder og accepterer, at de traditionelle metoder måske ikke længere er lige så god, som de engang var. Når disse ting er anerkendt, kan virksomheden indlede et samarbejde med kunder og klienter, for i fællesskab at skabe den bedste fremtid.

Bestil materiale
Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD

Følg os

Relaterede artikler

Innovation

Skal – skal ikke? Er det en god idé at tilbyde sine ansatte en hybrid arbejdsplads – og er det en god idé for organisationen som helhed? Svaret er komplekst og faktisk ikke så ”ligetil”. Få vigtig indsigt i de positive og negative konsekvenser ved hybridt arbejde.

Ledelse

Skal du vælge en fuld INSEAD MBA eller en mere effektiv executive-uddannelse, når målet er at hente inspiration og opgradere din viden om strategi, ledelse og innovation?

Ledelse

En MBA (Master of Business and Administration), EMBA eller en kortere executive-uddannelse giver dig muligheden for at foretage et karrieremæssigt kvantespring.

Vi samarbejder med en af verdens førende business-skoler

INSEAD er en af verdens førende videregående business schools for ledere. Det fransk baserede, men globalt dækkende universitet samler mennesker, kulturer og ideer fra hele verden for at udvikle ledere og transformere organisationer via forskning, tænkning og undervisning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.