testimonials

Hjem » Flemming Holst Pedersen

Flemming Holst Pedersen

Professionel bestyrelsesformand og CEO, S196
Flemming Holst Pedersen har de seneste 15 år dedikeret al sin tid til eget konsulentselskab, S196, hvor han rådgiver og hjælper en lang række danske virksomheder med at udvikle og vækste deres forretning samt forbedre bundlinjen – ofte ved at sætte sig til rette på en fast plads i deres bestyrelser.

Flemming Holst Pedersen har de seneste 15 år dedikeret al sin tid til eget konsulentselskab, S196, hvor han rådgiver og hjælper en lang række danske virksomheder med at udvikle og vækste deres forretning samt forbedre bundlinjen – ofte ved at sætte sig til rette på en fast plads i deres bestyrelser.

Han fik sin første bestyrelsespost for cirka 20 år siden, og i dag fylder den professionelle bestyrelseskarriere meget. Det var også årsagen til, at han for kort tid siden valgte at deltage på Advanced Board Programme, som er Scandinavian Executive Institutes bestyrelsesuddannelse for erfarne bestyrelsesprofiler.

– Helt grundlæggende er det min holdning, at uddannelse er godt. Og skulle jeg bruge en uge på at dygtiggøre mig inden for bestyrelsesarbejde, skulle det også være fra øverste hylde. Jeg har fulgt INSEAD et stykke tid, ved hvad business-skolen står for og at det internationale perspektiv er i højsædet med mange afdelinger rundt omkring i verden. Den indgangsvinkel – kombineret med, at man er afsted sammen med skandinaviske deltagere, var ideelt for mig, udtaler han.

Ifølge Flemming Holst Pedersen levede programmet i høj grad op til forventningerne.

– Bestyrelsesuddannelsen bød på mange gode dialoger og diskussioner med dygtige og behagelige mennesker, der er særdeles erfarne inden for bestyrelsesarbejde. Rent fagligt var niveauet helt tiptop, og INSEAD-professorerne gav mig et nyt og givende perspektiv på internationalt bestyrelsesarbejde. Jeg føler virkelig, at jeg har fået en ”ny og god dosis” med hjem fra den store verden, siger han og uddyber:

– Helt overordnet har programmet givet mig en tur op i helikopteren, hvor jeg har fået mulighed for at reflektere over egen og mine virksomheders ageren. Hvor jeg fået input til, hvad som kan gøres bedre. Den anden del handler om en mængde små og konkrete ting, jeg har taget med hjem. Blot som eksempel har jeg købt en bog om entreprenørskab til en række af mine kunder, som jeg vil bede dem om at læse, og som vi efterfølgende kan diskutere. Afslutningsvis har programmet budt på så megen åben dialog samt læring af andre bestyrelsesmedlemmers både succeser og fejl, og det har været enormt givende. Det er helt klart ikke sidste gang, jeg deltager i et INSEAD-program, slutter Flemming Holst Pedersen.

Følg os

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Scandinavian Executive Institute Logo White
Modtag inspiration og viden om ledelsesmæssige emner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende ny viden og inspiration til din rolle som leder og/eller bestyrelsesmedlem.