Marianne Levinsen er forskningschef i Fremforsk – center for fremtidsforskning og har i mere end ti år arbejdet med generationskategorier, herunder hvordan de enkelte generationer er forskellige med henblik på fx livsstil, indkøb, værdisæt og teknologibrug. Den omfattende forskning om emnet har materialiseret sig i bogen 7 generationer – værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden, der blandt andet indeholder omfattende viden om generation X, Y og Z – de generationer, der fylder allermest på arbejdsmarkedet lige nu.
– I et historisk perspektiv har der altid været en diskussion om forskelligheder mellem generationer. I udgangspunktet er det et amerikansk fænomen, hvor man dog oprindelig tænkte på generationer som værende med 25-30 års mellemrum. Den opdeling, jeg har lavet, tager udgangspunkt i kendt ”teori”, som jeg har bygget videre på. Blandt andet ud fra tidspunkter, hvor der er sket store teknologiske forandringer og gennembrud. ”Generationsteorierne” er ikke endegyldige, men en måde at definere mennesker på, der har et fælles udgangspunkt, siger Marianne Levinsen og fortsætter:
– Grundtanken i generationsbegrebet relaterer sig til, at de vilkår og det samfund, man vokser op i – med fx forskellig teknologi og musik – er med til at forme os som mennesker. Det siger noget om vores værdisæt, og hvad som er vigtigt i vores verden. Og så er det særdeles vigtig viden at være i besiddelser af, med henblik på at forstå hinanden på tværs af generationer, så vi får større forståelse for hinandens udgangspunkter og ikke misforstår hinanden. I et ledelsesmæssigt perspektiv er det dermed også yderst relevant information.
Generation X (født mellem 1967-1979)
Generation X er den første rigtige ”ønskegeneration”, idet man i denne tidsperiode fik adgang til p-pillen og fri abort. X’erne har haft en anderledes barndom end hidtidige generationer, med færre søskende og eget værelse i parcelhuset. Og de har været udsat for en friere opdragelse og pædagogik. For første gang i historien skal børn ikke ”tilpasse” sig de voksne, og det betyder, at de er blevet mere selvsikre og mere udadvendte. De har selv måttet finde vejen gennem uddannelse og arbejde, og har lært at gøre tingene ”my way”. Resultater er vigtigere end stillingsbetegnelser, og de er som oftest individualister, både som medarbejdere og ledere – og så er de den generation, der er ”ved magten” i dag. Teknologi har de lært at bruge, men det er ikke digitalt indfødte som de efterfølgende generationer. De er heller ikke bange for at bryde gamle traditioner og sætte sig selv i scene.
Generation Y (Født mellem 1980-1989)
Generation Y er første generation, hvor næsten alle var børnehavebørn. Det betyder, at det først var på dette tidspunkt, at kvinderne var kommet fuldt ud på arbejdsmarkedet. Fra start af har de lært at indgå i mange forskellige fællesskaber og grupper. De er vokset op i et glad og positivt samfund og har levet i en bekymringsløs tid. De er optimister og vil ud at redde verden. Og så har de fået at vide, at de bare skal have en god og lang uddannelse, og så kan de vælge, hvad de har lyst til. De er store forbrugere (Sex and the city-generationen) – og måske til og med på kredit. Men finanskrisen rammer dem som en bjælke i hovedet, og ikke alt er blevet, som de blev ”lovet”. Nogle af dem har måttet kæmpe sig til en plads på arbejdsmarkedet.
Generation Z (født mellem 1990-2001)
De unge i generation Z tilhører en generation, der er en del af det store familiedemokrati. De har som de første virkelig fået en høj grad af medbestemmelsesret i forhold til en lang række aspekter i deres liv. De er vokset op med internet, gaming og har fået alt det digitale ind med modermælken. I skoler og daginstitutioner har de været vant til individuelle læreplaner – og det er noget, de også forventer på arbejdsmarkedet. Z’erne blev dog også ramt af finanskrisen, og blev hurtigt realister. De føler helt klart, at de er i en konkurrencesituation, og at de må performe. Og så har de arbejdet hårdt for at kvalificere sig.
Ligheder mellem Y og Z
Ser man på de tre generationer under et, er det imidlertid Y’erne og Z’erne som har flest fælles karaktertræk. Og er man leder for en Y’er eller Z’er, er der en række forhold, man bør være specielt opmærksom på.
– De to sidstnævnte generationer ligner hinanden mere indbyrdes, end de ligner X’erne. De er endnu mere selvstændige og selvsikre, og gider ikke mange regler. Og så er det enormt vigtigt for dem at gøre en forskel – især de yngre. På arbejdsmarkedet forventer de, at tingene er synlige for dem, og at der er en plan for dem. De er lidt stressede og vil gerne have en flot titel og noget at være stolt af, forklarer Marianne Levinsen og fortsætter:
– Derudover vil Y- og Z’erne kræve individuel feedback, og de forventer sparring med både chefen og ligesindede. Jo yngre man er, jo mere naturligt ser man på det med individuel feedback. De ældre, fx X’erne og tidligere generationer, er lidt mere bange for feedback og ser det som noget negativt. Det er virkelig en af udfordringerne i relationen mellem de yngre og ældre.
Værdierne skal være i orden
For generation Y og Z er der også et endnu større fokus på fællesskabet og det at have nogen at spille sammen med.
– På arbejdsmarkedet bliver de godt nok tiltrukket af de gode tilbud, men det er relationerne, der fastholder dem. Gode forhold til kolleger og ledere, gode værdier og en sund organisationskultur er vigtigere end meget andet. Og så er de ikke nervøse for at bryde med virksomheden eller relationerne, hvis noget er dårligt. Leder man disse mennesker, kan man ikke antage en ren ”arbejdskrafttilgang”, i givet fald risikerer man at miste dem. De vil motiveres, og de kræver, at man forstår dem som mennesker. Og så vil de have balance i livet, mellem familie og karriere – de bider ikke bare tænderne sammen, slutter hun.
» Udvikl dine lederegenskaber med INSEAD-toplederprogram
Interview med: Marianne Levinsen er forskningschef i Fremforsk – center for fremtidsforskning
Skrevet af: Scandinavian Executive Institute
